forsvinder, eller genopstår man, når man dør?

Når jeg ligger i min seng, og mørket falder på, er det ligesom om at stilheden, og ensomheden gør, at man tør tænke nogle tanker man ikke har turde tænke i løbet af dagen. Jeg tænker for eksempel rigtig meget på, hvad der sker når man dør, og efter døden. Om man bare bliver liggende i sin kiste eller urne, og rådner op med sin sjæl liggende i sig. Og om sjælen også dør og rådner op? Hvis sjælen ikke dør, kan man så ligge i en slags koma og kan der tænke på alt hvad man ikke fik gjort, og alt hvad man har gjort?
Jeg tror og håber på, at man kommer til et sted ligesom ”Nangijala” Altså, et sted hvor der altid er sommer, hvor man altid er glad og har det godt. Et sted med store åbne marker, og høje grønne træer som når så højt op, som øjet rækker. Et sted, hvor der er flydt med blomster i alverdens farver, hvis duft fylder en med en ubeskrivelig glæde. Og et sted, hvor man altid kan høre en smuk fuglesang, fra man står op, til man går i seng. At man lægge sig til at sove, og så vågne op med ens kære, og ens familie ved sig. Som om der ingen tid er gået, at man ikke har savnet, selvom der måske har gået 20 år. Men måske, måske kan det være at man genopstår? Det kan være at man genopstår som en ko, eller kat. Eller måske som professer, eller skolelærer? Mine tanker cirkler i hvert fald om, at der må ske et eller andet efter døden. Men hvis ikke, bliver man så bare til jord? Er ens liv, og er alt bare væk for altid, ligeså snart at man vælger at lukke sine øjne, og ikke åbne dem igen? Har man så taget sit sidste åndedrag, og aldrig mere skal opleve glæde, eller sorg?
Det er bare rigtig ærgerligt, at der er sådanne ting, at man ikke kan få svar på. For eksempel kan jeg først få besvaret mine spørgsmål om, om der er noget efter døden, når jeg selv dør.
Jeg tror, at der er en meget almindeligt, at tænke tanker inden man falder i søvn.

Jeg tror, at langt de fleste mennesker oplever at de tænker over ting i nattemørket, og månens skær, som de ellers ikke tænker så meget over. Det kan være enormt store og meget filosofiske tanker, som tanker om livet og døden. Men det kan også være tanker, om hvad der er sket i løbet af dagen. Hvad man har sagt, og hvad man har gjort. Og om man har gjort alle de ting, der burde være gjort. Der kan være episoder, som vender

tilbage, fordi man enten har gjort eller sagt noget dumt. Ting der kunne være gjort anderledes, men aldrig kommer til at blive det. Men det kan også være

ting, som har gjort en glad, ked af det eller bare noget, som har været overraskende eller uventet. Jeg tror, at det er godt at tænke tanker. Jeg tror, at det hjælper folk, til at blive et

bedre menneske. Det, at man hele tiden tænker over, hvad man selv har sagt og gjort, giver derfor folk mulighed, for at gøre noget anderledes næste gang, hvis de nu havner i den samme situation et ukendt sted, ude i fremtiden.
Men man skal også huske på, at tankerne ikke må kommer til, at køre for meget i ring. For så kan man jo næsten blive skør af alle de tanker og spørgsmål, som man ikke kan få eller finde et konkret svar på.